Byggedagbog

Dato Beskrivelse  
     
08-09-2005 Nu er det 3 måneder siden vi overtog huset og som det fremgår af fejl og mangellisten er den stadig lang.  
02-06-2005 Der er nu under en uge til vi skal overtage huset og Lind & Risør er i fuld gang med at rette fejl og lave huset færdigt.  
18-05-2005 Nu er gulvene lagt færdige i hele huset, der er sat håndtage på alle døre, der er sat gerigter op omkring dørene og snedkerne er i fuld gang med at sætte fodpaneler op. På badeværelserne er vaskene løst ilagt og baldakin til spot er opsat. I udhuset er loft lemmen opsat.  
12-05-2005 I dag er der blevet isat indvendige døre i hele huset, der er lagt gulv i soveværelse/garderobe og i det ene værelse (Claus´s kontor)  
11-05-2005 I dag er maleren blevet færdig med at male indendørs ( nu mangler kun de efterfølgende reparationer, når de andre håndværkere har været igang), granit bordpladen er kommet til kogeøen, trægulve og indvendige døre er kommet.  
10-05-2005 I dag har maleren været i fuld gang med væggene i hele huset, flisemanden har været forbi og spartle gulv i stue og det værelse (Lene´s kontor) hvor gulvet manglende at bliver spartler.  
08-05-2005 Her i weekenden har maleren gået og hygget sig med at male lofter, så der nu kun mangler at blive malet loft i bryggers og gæstebadeværelse. Vi har stadig affugter kørende og vi er glade for at gasfyret kører så vores varmeblæser ikke bruges mere, for pyh ha, den var dyr at have kørende (ca. 200 KW i døgnet) indtil nu har vi brugt 8236 KW siden byggeriet startede. Vores naboér er desværre i den ulykkelige situation at de ikke har fået indlagt gas endnu på trods af at de startede før os, så de har stadig varmeblæser kørende og efter at have været henne og lure på deres elmåler så fortager chock´et sig over vores, da de har brugt over dobbelt så meget strøm. Vi har valgt 6 forskellige farver til indvendig og med i den faste entreprise der er kun 3 så vi kommer lige af med 3 * 450 kr for de 3 ekstra farver. Det skal jo lige nævnes at i dag er der 31 dage til vi overtager huset.  
04-05-2005 Vi skal have vores første møde med havearkitekten, vi har valgt Vækst og Miljø.  
01-05-2005  Vi har været på inspektion i huset og det ser ud til at maleren nu har fuldspartlet alle væggene, så nu kan han begynde at slibe, der er jo rimelig mange kvadratmeter som skal slibes, da det er 15-16 store spandefulde spartel som er brugt.  
27-04-2005 Der har været lidt stille her på siden, der har været andre ting som har optaget mig. Men snedkerne er for længst færdige med at opsætte skabe i køkken, badeværelser, værelser og bryggers. I mandags d. 25-4 startede malerne, der er jo temmelig meget spartelarbejde der skal klares, der er først og fremmest 164 m2 gipslofter som skal spartles, samt uendelig mange kvm vægge der først bliver pletspartlede og derefter fuldspartlede inden der kan opsættes glasvæv.  
12-04-2005 Snedkerne er i fuld gang med at opsætte skabe og inventar i bryggerset. Lofterne mangler nu kun i gæstebadeværelse, entre og det ene værelse.  
07-04-2005 I dag er flisemanden blevet færdig, han har sat fliser op i både i badeværelser, bryggers, entre og køkken. I dag er en stor del af jernpladerne også blevet fjernet (herligt da de koster 2 kr/styk/dag)  
31-03-2005 I dag er fliselægningen startet, der er lagt fliser i køkken samt gang/entre.  
30-03-2005 Det skrider hastigt frem med murerarbejdet, nu mangler der på den sydlige side af huset kun opmuring under køkkenvinduerne. I dag er murerne igang med at opmure væggene på vinklen og der er en murer igang med at spartle alle rillerne i væggene indvendigt, hvor der er fræset el-rør ind i.  
25-03-2005 Nu er kogeøen opmuret i køkkenalrummet, gavlen på udhuset er opmuret samt søjlen på vognporten er opmuret, der er endvidere støbt gulve i både badeværelser og bryggers.  
22-03-2005 I dag var vi begge forbi byggepladsen og der var bare mennesker alle vegne, tagdækkerne var ved at lægge sidste hånd på taget, murerne ar i fuld gang med ydervæggene, flisemanden var i gang med at støbe gulv i bryggers og blikkenslageren var i gang med at opsætte rendejern til tagrenderne  
21-03-2005 I dag startede murerne med at opmure ydervægge, de er startet på nordsiden og det går godt nok stærkt og arbejdet er pænt. Gasfyret er opsat og tilsluttet, så nu varer det ikke så lang tid før der kan komme gang i det så vi ikke skal bruge alt det dyre el til varmeblæseren.  
17-03-2005 I dag er tagdækkerne startet og det kan ikke være ret mange pauser de holder, da de kun mangler vinklen samt det halve af den ene side. Murerne er også startet i dag, de har muret rulleskiftene indendørs og har stillet op udendørs så de kan begynde at stable ydermuren. Smeden har også været i gang indendørs i dag, han har lagt varmeslangerne i badeværelserne til gulvvarmen, opsat tilslutning til vand i køkken, bryggers og badeværelser.  
14-03-2005 Nu er huset lukket og de er i fuld gang med at sætte lægter på taget. Elektrikeren har også flyttet strømmen fra en stander udenfor huset og ind i huset. Så i morgen tidligt er det til at sætte varme på og få en affugter i gang, der er jo godt nok meget vand som skal væk, da der stadig ligger noget sne i huset og man næsten kan stå på skøjter i stuen på grund af is på gulvet.  
11-03-2005 Nu er ca. det halve af undertaget lagt og dermed er også det halve af isoleringen lagt, samt rørene til centralstøvsugeren er fræset ind i væggene.  
10-03-2005 Nu er alle døre og vinduer monteret og i dag er tømrerne begyndt at isolere samt lægge undertag.  
03-03-2005  I dag er vinduer og døre kommet. På trods af at det i morges var 12 graders frost har tømrerne været igang.  
28-02-2005 Nu er isoleringen kommet, tagstenene er kommet og elektrikeren er færdig med at bore huller samt fræse riller til kabler, det er jo helt vildt så mange kabler der skal trækkes men det skyldes jo også at et IHC net er et stjerne-net hvor hver kontakt i huset har et kabel ud til tavlen i bryggerset.  
15-02-2005 Møde med Elektrikeren som er CRelectric i Gadstrup www.crelectric.dk vi gennem gik huset og fandt lige nogen ting som vi skulle have tilføjet. I vores oprindelige projekt er der kun magnetkontakter (til alarm) på hoveddør og bryggers dør, vi skulle så lige have tilføjet magnet kontakter på de 3 terrassedøre.  Vi skulle desuden have et spot i loftet i hver af badeværelserne samt 4 spot i garderoben i soveværelset. Udendørs besluttede vi at vi skulle have nogen spot i udhænget ved terrassedørene (3 styk i alt) så med disse tilvalg havde vi lige brugt 11.193 kr. (Vi forstår udmærket godt at Henriette Kjær kan komme til at bruge lidt flere penge end hun tjener hi hi ….. )  
11-02-2005 Det er efterhånden til at se at det bliver til et hus, da de fleste af ydervæggene nu er rejst så i løbet af næste uge bliver de sandsynligvis færdige med at opsætte HH Celcon elementer.  
04-02-2005 Nu er grunden færdig, der er støbt varmeslanger i gulvet, vand slanger (rør) til badeværelse, køkken er ligeledes støbt ned. Der er kommet H H Celcon elementer til indervæggene.  
28-01-2005 Nu er kloak arbejdet færdigt og der er lagt ca. 20 cm isoleringsplader på hele gulvet med undtagelse af udhuset hvor der stadig mangler at bliver fyldt sten i hullet og lagt isolering.  
20-01-2005 Har i dag snakket med vores byggeleder Michael Juelsbo fra L & R. Vejret er ikke rigtig med os, der bliver mere og mere blødt på byggepladsen, så vi stod overfor valget om vi ville have udlagt sand i et 3 meter bredt bælte rundt om huset, hvilket betød at der skulle graves jord væk rundt om huset og da det er 160 m3 jord som så skulle udskiftes med sand så valgte vi løsningen med jernpladerne, da det var den absolut billigste, leje af jernplader bliver ca. 10.000 kr medens udskiftning af jord med sand koster ca. 48.000 kr. Så der var jo ikke så meget at være i tvivl om !  
12.01.2005 Vi var lige forbi grunden og de kæmper hårdt med masser af vand, så der går et stykke tid før vi skal vande have.  
11.01.2005 I dag havde vi møde med byggelederen på grunden samtidig med at det første spadestik blev taget, det er desværre temmelig vådt på grunden så selvom det er en gravemaskine med 4 hjulstræk, så synker den ned og de må lade den kravle op ved hjælp af dens 2 skovle, så desværre var det nødvendigt at leje en gravemaskine med “bælter” hvilket lige betyder en ekstra udgift på 10.000 kr (dem kunne vi ellers godt bruge til noget andet). Men da alternativet er at vi må udsætte bygge starten, så betaler vi hellere for leje af en anden maskine. Vi mangler så også lige en affugter og en 7 KW varmeblæser, så hvis der er en som har en sådan stående så hører vi meget gerne fra dig (Ikke til at tørre grunden, men til at tørre huset under byggeriet).  
07.12.2004 Byggetilladelsen modtager fra Slagelse Kommune  
09.11.2004  En af de glædelige nyheder, der var fejl i første jordbundsundersøgelse, så nu er det “kun” 68 m3 jord der skal graves væk, så vores ekstra udgift bliver ikke 57.273 kr men “kun” 38.280 kr + moms. Dette lyder som en høj pris, men 1 m3 ord vejer 1700 kg, så det er ca. 115 tons der skulle graves af og køres væk (Det koster 25 kr/tons at komme af med jord i en grusgrav), fundamentet skulle så fyldes med tilsvarende mængde sten, 1 m3 sten vejer 1500 kg, så det var 110 tons sten der skulle bruges som erstatning for jorden. 1 tons sten koster 70 -75 kr/tons, hertil kommer kørsel til og fra grusgrav samt udgifter til at grave jorden op og udlægning og stampning af sten. Pris for kørsel til nærmeste grusgrav ca. 800 kr pr. læs.  
01.11.2004 Underskrift på tillægskontrakten med vores ekstra materialevalg  
22.10.2004  Materialevalgsmøde hos Lind & Risør  
16.10.2004  1. Rate af huset skal betales  
27.09.2004  Vi har fået godkendelse fra banken og svar på jordbundsundersøgelsen og selvom vi syntes at vores grund var meget flad, så var det at den var skæv samt at der var 100 m3 muld som skulle graves/køres væk årsag til en ekstraudgift på 57.273 kr + moms.  
27.08.2004 Vi fik mundtlig at vide at grund nummer 19 bliver vores, så vores kommende adresse bliver Kassebjerggårdsvej nr. 11.